Bedste restauranter for grupper i København
De bedste restauranter i København til grupper og firmaarrangementer
København er en af Europas stærkeste gastronomiske destinationer, men de bedste restauranter for firmagrupper er ikke nødvendigvis dem med flest stjerner.
Motel Agencys Guri har boet i København i mere end 10 år, og når hun vælger restauranter til grupper, handler det om langt mere end bare god mad. Kan gæsterne tale sammen? Er servicen effektiv? Er stemningen rigtig? Og kan køkkenet håndtere en stor gruppe uden at gå på kompromis med oplevelsen?
De bedste middage er ofte dem, hvor mennesker føler sig godt tilpas, ikke nødvendigvis dem med den længste venteliste.
Se vores guide til de bedste restauranter for firmagrupper i København:
- Barr: Nordisk comfort food med inspiration fra landene omkring Nordsøen, serveret i de historiske lokaler, hvor Noma tidligere holdt til, afslappet, cool og meget København
- Reffen Streetfood: eller Copenhagen Street Food. Københavns store streetfood-mekka på Refshaleøen med mad fra hele verden, kolde drinks og masser af liv, perfekt til en uformel frokost eller aften med en gruppe
- La Petite Rouge: En lille bid af Paris midt i København! Klassisk fransk bistro, god stemning og ukompliceret mad skabt af den københavnske kok “Røde Claus”, tilpriser, hvor de fleste kan være med
- Superbon: Stor, farverig og livlig restaurant midt i Kødbyen med asiatisk sharing food, bao, gyoza, seafood og cocktails, et rigtig godt valg, hvis middagen gerne må udvikle sig til en fest
- Bistro Royal: Klassisk storbybistro på Kongens Nytorv med central beliggenhed, brasserie-stemning og noget på menuen for de fleste, nem og sikker til grupper
- Kanalcafeen: Kanalcafeen er en gedigen københavnsk frokostrestaurant der menes grundlagt i 1852. Fantastisk service, god klassisk mad og masser af ægte københavnerstemning. Et autentisk frokoststed med smørrebrød, øl og snaps lige ved Frederiksholms Kanal
- Delphine: Stor, flot og buzzy restaurant på Vesterbro med inspiration fra det græske øhav og Syditalien. Et oplagt sted til grupper, der gerne vil have både middag og god energi
- Locale 21: Moderne italiensk restaurant i Ny Østergade med pasta, pizza, vin og masser af stemning, især god til mindre grupper, der vil have en social og livlig middag
- Bæst: Nørrebro-favorit med italiensk inspiration, surdejspizza og fokus på gode lokale råvarer, casual, cool og meget Copenhagen.
- Cafe Victor: En ægte København-klassiker siden 1981; fransk brasserie møder champagne, people-watching og høj stemning, et godt sted, hvis aftenen gerne må fortsætte efter middagen
- Food Club: Socialt og ukompliceret all-inclusive-koncept, hvor mad og drikke er samlet i én pris, genialt til større firmagrupper, hvor det skal være nemt og hyggeligt

Hvorfor vælge København til en firmarejse?
København er som skabt til firmarejser!
Byen kombinerer korte afstande og gode flyforbindelser med et imponerende udvalg af hoteller, restauranter, venues og oplevelser, alt sammen inden for få kilometer. Det betyder mindre tid på transport og mere tid sammen.
Samtidig er København international, tryg og nem at navigere i, med et højt niveau inden for gastronomi, design og hospitality. Her kan man kombinere fagligt indhold med gode middage, oplevelser på vandet, kultur og aktiviteter, uden at programmet føles pakket eller logistisk tungt.

Derfor vælger virksomheder Motel Agency
Hos Motel Agency skaber vi firmarejser, events, konferencer, retreats og kickoffs i Danmark og resten af Europa, med fokus på mennesker og oplevelser, man husker.
Vi kender branchen fra begge sider af bordet og ved, at de bedste oplevelser ligger i detaljerne, de rigtige steder, de rigtige mennesker, et program der bare flyder, og de små, uventede øjeblikke, der giver goosebumps.

Skal vi hjælpe med jeres næste firmarejse til København?
Uanset om I planlægger et kickoff for 20 personer, en konference for 200 deltagere, et lederretreat eller en international firmarejse, hjælper vi gerne.
Kontakt
Motel Agency for en uforpligtende snak om jeres næste firmarejse, konference, retreat, teambuilding eller firmaevent.
















